Micchelle Marlina Løvekvist
Jeg hedder Micchelle, og jeg glæder mig til at starte på den her rejse sammen med lige netop dig.
Hvem er jeg?
Jeg tror på, at vi mennesker indeholder så meget potentiale, som desværre er uforløst eller gemt væk for omverdenen af forskellige årsager. Vi er nemlig magiske – os mennesker – vores sjæl er magisk og vores mindset er magisk. Hvis vi da ellers bare tør at slippe alle overbevisninger om, hvordan vi bør være, og give os selv lov til at være de unikke og vigtige væsener, som vi er.
Jeg startede selv på min egen rejse for 5 år siden, hvor jeg levede med smerter og konstant nedtrykthed efter at have fået mit første barn. Ved bl.a. at benytte mig af de redskaber og behandlinger, som holistisk terapi indeholder (samtaleterapi, Bachs blomsterremedier, organzoneterapi, akupressur og healing samt drømmetydning) fik jeg til sidst løsnet de knuder, som holdt mig tilbage her i livet.
Den dag i dag står jeg stærkt og har taget springet om at skabe mit drømmeliv – og jeg har mig selv hengivent med hele vejen.
”Jeg er sød, jeg er klog, jeg er vigtig, og jeg er et godt menneske”. Det siger jeg til mig selv i spejlet hver dag. Affirmationer er nemlig blevet et af de redskaber, jeg bruger på daglig basis og har allermest kært.
Af hjertet velkommen.
Livet kan byde os mange smerter og slag, som skaber følelsesmæssige sår på sjælen. I sidste ende kan disse følelsesmæssige sår ende som ar og få vores krop og psyke i ubalance og gøre os syge.
Det er der ikke nogen, der er fortjent med.
Her i Hjertets Dybeste Mening ser jeg det som min fornemmeste opgave, at hjælpe dig og give dig redskaber til at få vendt de ubalancer, der findes i dig, så du kan fortsætte videre i livet med visheden om, at du har langt mere power indeni, end du selv går og tror.